KREATIVT DIGITALT STUDIE

VELKOMMEN

Lyd med hjerne og hjerte


Vi laver podcasts! Og vi laver dem fordi, vi gerne vil fortælle den gode historie, som du og dine lyttere bliver underholdt af - og måske bliver lidt klogere af undervejs. 


Vores podcasts bliver til i samarbejde med professionelle, der alle har mange års erfaring med lydmediet som journalister, programtilrettelæggere, manuskriptudviklere, lyddesignere og grafikere. 

Værftet

- historien om en by og dens virksomhed


Nakskov Skibsværft var omdrejningspunktet, fundamentet og selve livslinjen for langt de fleste af Nakskovs indbyggere fra 1916 - 1986.

I denne podcast vil vi fortælle historien om Nakskov, om værftet, og om de mennesker, der arbejdede der. Om arbejderkulturen omkring værftet - sportsklubberne, orkestret og alt det andet - om grundlæggeren, H.N. Andersen, om arbejderbevægelsen, og om hvordan livet formede sig i byen og på værftet.

Og så er det historien om, hvad der skete, da værftet lukkede. Om hvordan Nakskov gik fra at være en driftig industriby til at leve et liv i udkanten af Danmark - og ikke helt nå med ind i det opsving, og den standard, som resten af landet kom til at nyde godt af. Og det er historien om, hvordan Nakskov (måske) kan indhente det tabte og komme på fode igen.


Værftet er en ny serie, som vi arbejder på. Du kan lytte til det indledende afsnit her: Værftet - introduktion


Lyt med....


Hvis du har lyst til at lytte til os, og måske vil have en prøve på forskelligheden i vores produktioner, kan du finde eksempler herunder:

Tankegang er en serie om psykologi. 


I serien fortæller forskere fra Syddansk Universitet om deres arbejde med psykologi, og de forskningsprojekter, de er involveret i. Her kan du fx høre om fænomener som smerte og accept, og du kan høre om vold mod kvinder og de følgevirkninger, der afstedkommer, og meget mere. Klik på billedet og lyt med.

Vinylstakken handler om musik....


Gennem en lang række episoder fortæller vi om plader, musik og musikere. Du kan høre om klassikere som The Clash og Lars H.U.G., og nye kunstnere som Carla Olsen, Lowly og Richard Mortensen. Og som det seneste skud på stammen har vi lavet en serie, hvor vi lytter til alle Bruce Springsteens studiealbum - og rangerer dem. Klik på billedet og lyt med.